Referat og kontingent

Under menupunktet “Foreningen” finder du nu referat fra generalforsamling og seneste nyt fra bestyrelsen.

De 700,- i kontigent skal indbetales senest 31. maj 2018 på:
Reg: 2334
Kontonr: 0334537196
Husk at skrive husnummer!

Nabohjælp

Hvis dine Nabohjælp-merkater på hoveddøren og postkassen er blegnet i solen, er der hjælp at hente. Skriv en mail til Nabohjælp på nabohjaelp@dkr.dk og bed om nye merkater. Det er ganske gratis. Læs mere om Nabohjælp her.

Fejning

Mandag morgen kom NCC forbi med en fejemaskine og fejede resterne af vinteren op. Nu er foråret officielt kommet til Rosmarinvej.

Flere nye gadelamper

Så er runde to af udskiftning af vejens gadelamper i gang. Lamperne tættest ved stierne blev ikke skiftet i første omgang, da man var usikker på, hvilken lampemodel som skulle benyttes. Det er så siden besluttet at benytte samme lampetype som ved første udskiftning. Med de nye lamper ændrer de også nattesænkningen. Tidligere blev hver anden lampe slukket, nu forbliver alle lamper tændt, men kører med nedsat styrke om natten.

Generalforsamling

Der er ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Rosmarinvej, tirsdag den 20. marts 2018 kl. 19.00 i ”Nørremarken”, Nørremarksvej 17. Officiel indkaldelse med kopi af regnskab og budgetforslag er blevet omdelt.