
Tidligere på ugen omdelte bestyrelsen en invitation i vores postkasser. Det er en invitation til orienteringsmøde hos Viborg Varme, som vil fortælle om muligheden for at blive tilsluttet fjernvarme. Orienteringsmødet er for husstande i område 5 i Viborg Varmes område, se en oversigt over områderne her.
På samme side kan man se, hvor mange uforpligtende tilkendegivelser Viborg Varme har fået i de enkelte områder. Pr. 2/11-2022 ligger vores område (område 5) på 168 uforpligtende tilkendegivelser ud af de 244 som Viborg Varme selv betragter som “break even”, altså hvornår det begyder at blive interessant for Viborg Varme at rulle fjernvarme ud i det pågældende område.
Man kan lave en uforpligtende forhåndstilkendegivelse på slipgassen.dk.